Charity i Indien - vigtigere end mig selv!

Hvad får en ung kvinde på 19 år, til at tage til Indien og lave charity arbejde? Læs Emma Hjortshøjs historie om en oplevelse i Indien, som hun aldrig havde været foruden. 

Min gymnasietid var ved vejs ende, og jeg stod som så mange andre unge mennesker og havde ingen idé om hvad jeg nu ville med mit liv. Mine venner skulle alle sammen forskellige ting – på højskole, på backpackereventyr i Asien eller læse videre og jeg havde ikke rigtig lyst til noget af det. 

Siden jeg var helt lille har jeg rejst i Indien med min familie og oplevet fattigdommen helt tæt på. Jeg tror det satte sig i mig ret tidligt, hvordan de indiske børn voksede up under helt andre forhold end mig selv. Og da jeg så blev ældre og voksen nok til at kunne gøre en forskel for de børn, jeg gennem årene havde set, var det det eneste som føltes helt rigtigt. Jeg havde for første gang i mit liv, mulighed for at rive 3 måneder ud af kalenderen og bruge dem på noget vigtigere end mig selv.

Det eneste jeg ville opnå ved at tage til Indien og lave frivilligt arbejde, var at få lov til at være noget for børn som virkelig manglede det. Men et personligt mål jeg havde, med at komme ud og opleve verden på den måde, var også at prøve at træde helt ud af min comfort zone. Og det var noget af det jeg endte med at lære mest af.

Jeg blev kastet ud i nogle vilde situationer, hvor jeg virkelig lærte at have tiltro til min intuition og turde handle på den. Det har hjulpet mig i så mange situationer efterfølgende. Jeg stopper tit op og tænker ”Hey, du har stået alene på et indisk hospital, hvor de ikke taler engelsk, med en feberramt baby. Du kan godt klare det her”.

Jeg stødte på Gadens Børn første gang, da jeg mødte stifteren af organisationen, Pia. Vi aftalte ret hurtigt at holde et møde for at finde ud af om Gadens Børn var det rigtige for mig – og én måned senere stod jeg i lufthavnen med 40 kg LEGO i min taske. Gadens Børn er en Non-profil organisation som kæmper for udsatte og hjemløse børn, der lever på gaden i Kolkata i Indien.

Det bedste råd jeg kan give er, at det eneste du skal, er at fokusere på det i dit liv som gør dig glad og finde noget du synes er sjovt. Det er helt okay engang imellem at trække stikket og ikke have en plan for de næste 3 år. Giv dig selv lov til at mærke efter og slippe alle andres forventninger og tanker om hvad du nu skal. Jeg lærte personligt enormt meget om mig selv ved at lave frivilligt arbejde og jeg er sikker på at jeg kun lærte de ting, fordi beslutningen var baseret på mine egne drømme og ikke andres. 

Shop Emmas Sistie look

1.India Red - Halskæde Guld 2. Young One Snake - Ørering Guld 3. Sophie by Siste - Halskæde Guld


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer først vil være synlige når de er godkendt

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post